Valuta

Den egyptiske valuta hedder egyptiske pund (LE eller EGP). Et egyptisk pund svarer ca. til cirka en dansk krone. Et egyptisk pund deles i 100 piastre.


Skal jeg have vekslet penge hjemmefra?

Det kan være rart, at have nogle småpenge med i lommen allerede fra start, men både i Egypten, Tyrkiet, Tunesien og Emiraterne fungerer det fint at hæve penge fra automater eller veksle lokalt – i Egypten og lokalt er det dog langt fra så udbredt som herhjemme, og specielt på Nilkrydstogt eller i Luxor kan det indimellem være en smule vanskeligt at finde en hæveautomat. Regn ikke med at kunne veksle danske penge alle steder, så medbring euro eller dollars hvis du ønsker at veksle lokalt. Til en lettere forhøjet kurs, kan du veksle mindre beløb på hoteller og krydstogtskibe, men større beløb bør du veksle i banken.


Visa/Dankort
Hvis du tager dit Visa/Dankort med på ferien, skal du være opmærksom på:

At der er nogle beløbsgrænser ved brug af Visa/Dankort i udlandet:
2.000 kroner kontanthævning om dagen
20.000 kroner forbrug inklusiv kontanthævning inden for 30 dage

Omregningskurser – også for MasterCard og Maestro
Mange forretninger i udlandet tilbyder at tage imod betaling i danske kroner via en såkaldt Dynamic Currency Conversion. Det betyder, at du nogle steder kan betale i danske kroner, når du betaler med dit Visa/Dankort, MasterCard eller Maestro i udlandet.

 

Gebyrer
Det er ikke ualmindeligt at der lægges gebyr på en transaktion med kreditkort eller Visa/Dankort.


Se under den specifikke destination for mere info om landets valuta, prisniveau, drikkepenge etc.