Hvilken er den bedste strand i El Gouna og Hurghada?

Hotellerne har lagt beslag på de fleste af strandene i både El Gouna og Hurghada. Alle strande i området er sandstrande, og der findes ikke kystnære koralrev.

 

Hvor varmt er der om sommeren i El Gouna og Hurghada?

Sommertemperaturerne er høje, men klimaet er tørt, så det ikke føles varmere end at rejse i f.eks. Grækenland om sommeren. Det er ikke ualmindeligt med temperaturer på 40 grader. I El Gouna og Hurghada blæser der ofte en kølig brise, der tager toppen af varmen i de hedeste måneder.

 

Hvor koldt er der om vinteren i El Gouna og Hurghada?

Koldeste måneder er december og januar - da er temperaturen som på en dansk sommerdag - men nætterne kan være kolde med temperaturer på ned til 5 grader. Fra november til marts ligger temperaturen typisk mellem 22 og 23 grader. Det regner stort set aldrig i El Gouna og Hurghada.

 

Hvor langt er der til Cairo fra El Gouna og Hurghada?

Afstanden er lige knap 500 km. Nogle vælger at flyve, men turen kan også klares med bus på ca. 6 timer.

 

Hvordan er prisniveauet på mad og drikke, taxa osv i El Gouna og Hurghada?

Generelt får man utroligt meget for pengene i Egypten, men det kan betale sig at prutte om prisen på fx en taxatur, selvom taxier ideelt set alle kører med taxameter. Der er ikke så mange "rigtige" butikker, der er mest kopivarer i alle mulige afskygninger, men en pæn skjorte eller et par jeans kan fås fra 150-200,-. Husk at prutte - ofte kan prisen halveres, eller endnu mere. Hvis du har mod på at købe guld, sølv eller juveler er der rigeligt at komme efter, men du skal nok vide noget om karat og den slags før du handler. Der findes masser af kopiuremkøb dem ikke, elendig kvalitet.

 

Hvad koster det at spise og drikke i El Gouna og Hurghada?

Generelt får du rigtig meget for pengene på restaurant eller café i Hurghada. Her er restauranter, cafeer og barer for enhver smag og pengepung. Prisniveauet på hotellerne i Hurghada er som det danske eller lidt lavere. I El Gouna ligger priser lidt højere end i Hurghada, men du får stadig meget for pengene på restauranter. Regn med at priserne på alkohol er som hjemme.

 

Serveres der alkohol i El Gouna of Hurghada?

Ja, det er ingen problemer i at bestille øl, vin eller spiritus på hotellerne eller på de fleste restauranter. Der findes sågar specielle butikker som sælger alkohol: egyptisk øl, vin og spiritus, og enkelte udenlandske mærker, som dog er ganske dyre. En egyptisk (udmærket) øl fra butik koster ca. 10 kr. De to store mærker hedder Stella og Sakkara, og findes i flere forskellige varianter.

 

Hvilken valuta anbefales at tage med til El Gouna og Hurghada?

Hvis du skal tage valuta med hjemmefra, hedder den lokale valuta egyptiske pund, og forkortes LE. Pund kaldes ofte for "Guinea" af de lokale. Hvis du har dollar, euro, engelske pund eller japanske yen vil de også kunne veksles til en fornuftig kurs. Danske kroner kan godt være vanskelige at få vekslet.

 

Hvilke kreditkort kan jeg bruge?

Mastercard, Visa, Visa Electron fungerer på de hoteller og desuden i mange butikker. Diners Club og American Express er ikke lige så almindeligt accepterede.

 

Hvor lang tid tager det at køre fra lufthavnen?

Fra lufthavnen til El Gouna tager det ca. 45 minutter at køre. Der køres på en ny, moderne vej.

 

Kan man leje bil, motorcykel eller knallert i El Gouna og Hurghada?

Ja, du kan leje bil, men vi fraråder det. For det første er det ganske begrænset, hvad du kan bruge bilen til, for det andet er det både nemmere og billigere at leje en taxa for en halv eller hel dag eller benytte minibusserne, der kører mellem de forskellige dele stort set hele døgnet. Men aftal prisen i forvejen - og det er tilladt at prutte, også her.

 

Hvor lang tid tager det at flyve til El Gouna og Hurghada?

Flyvetiden fra Kastrup er ca. 5 timer og 15 minutter. Fra Billund skal du oftest via Kastrup eller mellemlande i Luxor, så her ender den totale på ca. 6 timer og 30 minutter. Dog er mange af returrejserne tilbage til Billund direkte, og her skal du forvente at være i luften i ca. 5 timer og 30

minutter. Når rejsen er bestilt fremgår flytider og flyrute af dit rejsebevis.

 

Hvilke udflugter kan man købe?

Der er mange udflugtsmuligheder i El Gouna og Hurghada: Bådture med snorkling, dykning, ørkensafari, kamelridning, besøg hos beduinerne, en eller to dages udflugt til Cairo med pyramiderne, Tutankhamons guldskat på Det Egyptiske Museum samt til Luxor med Kongernes Dal og de store templer. Bestil udflugterne når du bestiller din rejse, eller hos vores rejseledere på stedet.

 

Hvilke er de mest børnevenlige hoteller i El Gouna og Hurghada?

De fleste af Atlantis Rejsers hoteller er børnevenlige, da der ikke er nogen trafik inde på hotelområderne, og næsten alle hoteller har børnepool og underholdning, samt ofte en afdeling med lidt legetøj og spil. Strandene i El Gouna og Hurghada er sandstrande og de fleste ganske børnevenlige. Vores Hilton-hoteller i Hurghada har All Inclusive og masser af faciliteter og aktiviteter for børn. I El Gouna er Mövenpick et af de rigtig gode valg for børnefamilier. Kig efter symbolet "Børnevenligt" når du sammenligner de forskellige hoteller. Desuden er børn velkomne stort set alle steder i Egypten, og der gøres ofte stor stads ud af dem.

 

Er der sandstrand i El Gouna og Hurghada?

Ja, alle strandene i El Gouna og Hurghada er sandstrande. Strandene tilhører forskellige hoteller, og bor du ikke på de pågældende hoteller, skal du betale, for at få lov til at bruge dem. Sandet på strandene er groft, og badesko kan være en god ide.

 

Hvor er der koralstrand i El Gouna og Hurghada?

Der findes ikke koraller så kystnært som i Sharm el Sheikh. Vi har bådture ud til nogle af de flotteste koralrev, der ligger lidt længere ude i havet. Her er der, udover flotte koraller også masser af farvestrålende fisk når du snorkler eller dykker. Så hvis du virkelig vil opleve koralrev og et flot marineliv, anbefaler vi at du tager med på en vores bådture, hvor der snorkles ved revene.

 

Hvilke hoteller ligger direkte på stranden?

Ved hvert hotel angiver vi, hvor langt det ligger fra stranden. Men husk, der findes ikke så mange offentlige strande i El Gouna og Hurghada, og de fleste af vores gæster foretrækker at nyde hotellets pool eller det strandområde der hører til hotellet. Se nærmere på de enkelte hotelbeskrivelser. Her ser du hvordan beliggenheden er i forhold til stranden. Det er også værd at bemærke, at mange af vores hoteller er store resorts, og at man derfor godt kan komme ud for at skulle gå nogle skridt, selvom hotellet ligger på stranden

 

Hvor lang tid tager et dykkerkursus?

Det tager kun 4-5 dage at tage et internationalt anerkendt PADI Open Water Diver-certifikat, der giver adgang til dykning over det meste af verden. Læs mere om vore mange spændende dykkersteder i Rødehavet på vores hjemmeside. Deltagelse i et dykkerkursus forudsætter, at du kan svømme og føler dig tryg i vandet, at du ikke lider af epilepsi, astma, hjerteproblemer eller andre sygdomme, der kan påvirke dig under vandet, og at du ikke tager medicin, der er uforenelig med dykning. Du skal bestå en 200 meters svømmeprøve, og du skal underskrive en PADI helbredserklæring. Kurset er en blanding af teori, træning på lavt vand og dykning i åbent vand. Regn med, at det at tage et dykkercertifikat er fuldtidsarbejde, hvor der også skal læses lektier og bestås eksamener i den tid, kurset varer. Det kan være en fordel at købe PADI-manualerne på dansk og læse dem hjemmefra - så får du langt mere ud af kurset. Du kan købe et crew pack med dansk manual, dykkertabeller og logbog m.m. gennem Atlantis Rejser for ca. 435 kr. plus evt. forsendelse. Du kan også købe manualen hos dykkercentret til ca. 350 kr., når du er ankommet. Et PADI Open Water Diver-kursus inkluderer alt udstyr, men er eksklusive kursusmaterialer og gebyr for udstedelse af certifikat, der betales lokalt. Et dykkerkursus koster 1.995 kr., og det kan bestilles sammen med enhver af vores rejser til Rødehavet. Vi anbefaler, at du bestiller kurset hjemmefra, da det ikke kan garanteres, at der er plads på holdet, hvis du først bestiller ved ankomsten.

 

Hvad med drikkepenge, skal man give det?

Ja, drikkepenge er en væsentlig del af mange egypteres indtjenings grundlag, og tjeneren på restauranten, stuepigen, chaufføren på udflugtsbussen og andre i turistindustrien har en berettiget forventning om en mindre erkendtlighed. Fra tid til anden kan man godt blive lidt irriteret over at blive spurgt om "bakshish" fra folk som åbenlyst ikke har ydet nogen form for service, og blot har gjort det til en levevej at få penge for ingenting eller meget lidt. Det kan f.eks. være ham, som uden at spørge læsser din kuffert op på en bagagevogn, eller ham som udpeger den bedste vinkel at tage et fotografi af solnedgangen, ham, der uopfordret følger dig over en trafikeret vej osv. osv. Giv ikke drikkepenge til dem, men gem skillingerne til de mennesker, der rent faktisk yder en eller anden form for service. Man bør ikke føle sig tvunget til at give drikkepenge, men gør det til dem der har fortjent det. På vores Nilkrydstogt er drikkepenge til personalet, buschaufføren osv. en del af rejsen, og du bør beregne ca. 250 kr. pr. person i drikkepenge pr. uge.