|
De har været i Abu Simbel og blev betaget først af solen, der kastede dagens tidligste stråler ud over ørkenen, dernæst af tempelkompleksets storhed. De har nydt historierne og aftenlyset på en bakketop i Kom Ombo. De har beundret de fantastiske farver i udsmykningen i de såkaldte håndværkergrave. Og de blev bjergtaget af de 18 meter høje Memnon-kolosser, som ifølge Jan Holger Jerichau er kunstneriske perler.
Kunstnerslægt Han udtaler sig som fagmand. Foruden at være maler er han også billedhugger. Det ligger ham i blodet. Han er oldebarn af et berømt dansk kunstner-ægtepar, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau og malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann, som også sejlede på Nilen for mere end 125 år siden.
Slægtens historie er beskrevet i en bog, hvor det hedder om Jan Holger Jerichau, at han altid tegner, laver skitser eller snitter på et tilfældigt stykke træ, han falder over. Og jo, udstyret er med på Nilen, og det kribler i fingrene:
»Men jeg får ikke sat mange streger. Det skal først have lov til at fæstne sig,« fortæller han bevæget.
»Det er jo en drøm, der går op opfyldelse, og det er så stort, at det er svært at sige, hvad den største oplevelse har været.«
Abu Simbel er med på listen over mulige emner:
»Det har været en enestående bedrift at bygge dette,« siger han.
Men Memnon-kolosserne, som ægteparret oplevede den allerførste dag på vejen mellem Kongernes Dal og Luxor, er også sande perler. De blev rejst for 3.400 år siden i tilknytning til et dødetempel. Dengang var det bronzealder i Danmark, og vi begravede herhjemme vort samfunds ypperste i gravhøje, hvor én stor sten blev lagt oven på en rundkreds af andre sten. I modsætning hertil er Memnon-kolosserne 18 meter høje og rigt udhuggede og kun en del af et tempelkompleks, hvor kun de står tilbage.
»Man får så stor ærefrygt for det arbejde, de har udført her. Det gør mig stum,« siger Jan Holger Jerichau.
Sinuhe Egypteren At parret overhovedet befinder sig på Nilen skyldes, at Hanne Christiansen hyrede vennen til at male sin lejlighed. Betalingen var krydstogtet, som Hanne Christiansens datter tidligere har været på. Tanken blev født og udmøntet i billetter på en og samme aften, og selv om Hanne Christiansen har været syg og kun går med et vist besvær, er parret med på stort set alle udflugter. Både når der er langt, og når det går op og ned ad trange trapper.
»Kender du historien om "Sinuhe Egypteren"? Jeg har læst den bog tre gange. Hanne har også læst den. Det hedder deri, at hvis man har drukket af Nilens vand - muligvis i overført betydning - vil man altid vende tilbage hertil. Sådan har jeg det - specielt med Memnon-kolosserne. Vi skal være en uge i Luxor her efter krydstogtet. Der skal jeg ud til dem igen. Det er, så hårene rejser sig på mine arme.«
|