Hera Beach Hotel – mindre hotel med god beliggenhed
Hotellet ligger i et roligt område med udsigt til egen strand. På hotellet er der restaurant, bar, indendørspool og udendørspool med vandrutsjebane, børnepool og pool-bar. Der er desuden fitnessrum, massage, dampbad, frisør og renseri på Hera Beach Hotel.
Vær opmærksom på, at der kan forekomme trafikstøj, da hotellet ligger tæt på vejen.
Værelserne
Velindrettede mindre værelser med aircondition, hårtørrer, satellit TV, mini-bar og pengeboks (mod betaling). Alle værelser har egen balkon med et bord og to stole.
Stranden
Dejlig privat strand med let groft, gyldent sand. Her er mulighed for at benytte sig af solsenge, parasoller og kolde drikke fra strandbaren.
All Inclusive
All Inclusive indeholder: helpension, sodavand/vand, kaffe/the og alle lokale alkoholiske drikkevarer. Drikkevarer serveres altid skænket op og kun en ad gangen. Alt andet som fx is, internationale mærker i alkohol/sodavand, friskpressede juicer m.m. er ikke en del af hotellets All Inclusive-koncept og kræver almindelig betaling.
Der kan være ændringer til, hvor maden skal indtages, og hvor der fx serveres snacks. Nogle af aktiviteterne kan kræve tidsbestilling, ligesom der kan være betaling for leje af eventuelt udstyr og betaling for aktiviteter. Spørg på hotellet ved ankomst.
Hera Beach Hotel egner sig ikke til gangbesværede og kørestolsbrugere.
Bemærk venligst, at engelsk ikke er et andetsprog i Tyrkiet, og at det til tider kan være vanskeligt, at gøre sig forstået på engelsk blandt de lokale.