Vejr & Temperatur
Side23°C

Side

Side - en historisk oase ved Middelhavet


Side - Middelhavsoase med sol, strand og kultur


På en lille, tyrkisk halvø med Taurusbjergene som kulisse og med Middelhavet for sine fødder, ligger den vidunderlige havneby Side.


Bag en gammel romersk byport, gemmer der sig en fantastisk oase af en havneby, nemlig tyrkiske Side. Side ligger halvvejs mellem de store byer Alanya og Antalya på en blot én kilometer ”lang” og 400 meter bred halvø. 

Med sine 2000 år er Side en af Tyrkiets ældste byer og var i tidernes morgen centrum for slavehandel og havde et pulserende byliv præget af romerne. Byen bugner derfor med kulturskatte fra storhedstiden – blandt andet ruinerne af et stort antikteater med plads til 15.000 tilskuere, hvor der blev holdt dyre- og gladiatorkampe og udspillet dramatiske søslag.

Se videoen og få en hurtig introduktion til Tyrkiet.


Lækre, lange strande
Men Side er mere end en historisk og kulturel perle i Middelhavet. Side byder også på dejlige, lange badestrande, spændende butikker og skønne restauranter og caféer langs strandpromenaden, hvor du kan nyde en ’cöp kebap’ (spyd med kød, aubergine og tomat) og en kop ’elma cay’ (koffeinfri æblete) til fornuftige priser.

Den østlige strand har meget klart vand, en masse vandsportsaktiviteter og er den fortrukne af yngre par og unge mennesker. Den vestlige strand er derimod børnefamiliernes favorit, fordi den er lavvandet med solstole, parasoller, restauranter og stadig har diverse vandsportsaktiviteter.

Shop skønne souvenirs
Kribler det i dig for at få lokale souvenirs og godter med hjem, er der rig mulighed for at gøre gode køb i den gamle del af byen. Her får du særligt lækre læderting og guldsmykker til gode priser.

Nap en tur i natten
Om aftenen er Side også dejlig at færdes i. Her er byens, smalle gader og smukke ruiner oplyst af nattelamper, og så er der ellers linet op for traditionelle restauranter, charmerende barer og cool diskoteker som Club Athena, der ligger lige ved templerne for Apollo og Athene yderst på halvøen. 

 

Bemærk, at lokalbefolkningen i Side primært taler tysk, som andetsprog og ikke engelsk.

 

 Bemærk! De tyrkiske myndigheder kræver, at alle der rejser ind i landet, har en blank side i deres pas til ind-og udrejsestempel. Hvis der ikke er en blank side i passet, kan man nægtes indrejse til Tyrkiet.

Sides Bedste
Crystal Palace Luxury Resort & Spa
Nyt og lækkert 1. klasses hotel direkte på stranden med All...

Seher Resort and Spa
Godt familiehotel med hyggelig atmosfære, god beliggenhed på egen...

Port Side Resort Hotel
Skønt, nyt 1. klasseshotel tæt på flot strand og med All Inclusive.