Vejr & Temperatur
Djerba20°C

Djerba

Djerba - en alsidig ferieø. Atlantis Rejser tilbyder Djerba som den perfekte sommerdestination. Placeret i det sydlige Middelhav er klimaet mildt og herligt, og de lange hvide sandstrande gør øen perfekt til familieferien eller romantik for to.


Middelhavets afslappede ferieparadis

Djerba er Middelhavets sydligste ø. Atlantis Rejser flyver hele sommersæsonen direkte til øen på kun 3½ time. Øen er kendt for sine mange daddelpalmer, de lange hvide sandstrande og ikke mindst den afslappede stemning. Her er der feriestemning uden stres.  Den milde havbrise sørger for, at temperaturen på øen ikke bliver for varm i de solrige sommermåneder.

 

Venlig og gæstfri befolkning

Djerba har siden oldtiden haft tilnavnet Lotusspisernes ø fra sagnet om Odysseus. Det siges, at han og hans besætning strandede på øen, hvor de havde svært ved at vende hjem fra på grund af den udsøgte beværtning med lotusblomster. Mest fordi der er i blomsterne er et naturligt bedøvende middel. Også i dag opfattes de lokale på øen som meget gæstfri og venlige, og ja den afslappende stemning stammer måske stadig fra lotusblomsterne…

 

Se et udpluk af spændende oplevelser på den skønne ø i Middelhavet - Djerba.


Hvide juveler

Djerba er på størrelse med Falster og har ca. 150.000 indbyggere – de fleste er af berberisk oprindelse. Overalt på øen ser man kridhvide huse, de såkaldte menzels, enten i form af små landsbyer eller ensomt beliggende på en mark – ganske som hvide juveler strøet omkring i landskabet.


Dadelpalmernes ø

Djerba er hjem for adskillige små marker med dyrkning af abrikos, figen, grape, grenadine, mandarin og citron.

Specielt oliventræet og dadelpalmen præger både naturen og livet på Djerba. Der er over 700.000 oliventræer på øen – de ældste siges at være helt tilbage fra romernes tid for næsten 2.000 år siden – og dadelpalmen tælles i millioner. En palmelund sprængfyldt med saftige og modne dadler er et fantastisk syn.

Hovedbyen Houmt Souk
Hovedbyen på Djerba hedder Houmt Souk og er øens markedscentrum med omkring 44.000 indbyggere. Det er en velholdt, lys by opbygget omkring markederne og fyldt med fine, håndlavede varer. Souk’en bruges også af de lokale – fortrinsvis formiddag og eftermiddag, og indkøbene foregår i et stille og roligt tempo. Der er mange små caféer og udskænkningssteder, hvor man kan sætte sig i skyggen og få en forfriskning.

Farvestrålende keramik

I souk’en finder du alt fra antikviteter, traditionelle klædedragter og tæpper, frugter og krydderier, smukt forarbejdet guld og sølv, lædervarer, friskt kød og fiskeauktion og ikke mindst den farvestrålende og flotte keramik, som er et særkende for Djerba.

Håndvævede tæpper er blevet lavet på disse kanter i næsten 2.000 år, og hvis du ønsker at købe håndværk og keramik, finder du ikke bedre kvalitet i hele Tunesien end på Djerba. 

 

SpaDjerba er også kendt for sine mange thalasso spa-behandlinger. Disse behandlinger tager udgangspunkt i plejeprodukter med indhold fundet i det omkringliggende hav, såsom tang, alger og salte mineraler. Mange af øens hoteller har deres egen spa, hvor man kan forkæle sig selv.


Omegnen 
Landsbyerne på Djerba indbyder til et hyggeligt stop på en rundtur for at indsnuse atmosfæren. Byerne har gennem tiden specialiseret sig i et bestemt håndværk eller er blevet kendte for sine seværdigheder. Fx er Ajim svampefiskerbyen, El May har sit farverige marked, Guellala har været centrum for keramik i umindelige tider, og i La Ghriba ligger den mere end 2000 år gamle synagoge. 

Mahboubine er kendt for sine smukke baggårdshaver, Midoun for Gougou-danserne og Sedouikech for sine håndlavede kamelmuleposer, fiskekurve og stråhatte.

 

Transfertid med bus til hotellerne op til ca. 45 min.

Praktisk info

Djerba:

  • Mad & drikke
  • Valuta, betaling og priser
  • Leje af bil mm.
  • Flyvetid
  • Temperatur og strande
  • Drikkepenge

Læs praktisk info

TOP 3 HOTELLER
Radisson Blu Resort & Thalasso Djerba
Skønt 1. klasses resort på dejlig sandstrand

Yadis Djerba Golf, Thalasso & Spa
Dejligt og roligt førsteklasses resort for voksne og børn med...

Park Inn Ulysse Resort & Thalasso
Komfortabelt og moderne luksushotel tæt på både golf og by.