The Chedi er et flot og elegant luksusresort ned til hvid sandstrand i Muscat
The Chedi i Muscat er et oplagt hotel, for livsnyderne, der ønsker en ferie, hvor kvaliteten er i top. Her får du lækker mad, smukke omgivelser, luksuriøse værelser og ren afslapning ved stranden i den varme sol.
Hotellet
Resortet består af lave, hvide bygninger omgivet af have med grønne planter, bassiner, palmer og åbne gårde. Det er bygget i arabisk stil med kupler, buer og hvælvinger, men er samtidig meget stilrent og stramt. Hotellet har fået flere priser for arkitektuen. Hotellet har to pools, hvor den ene ligger meget smukt placeret med udsigt over bugten og stranden. Spa-centret tilbyder en udsøgt række massager og skønhedsbehandlinger – udført med naturlige urter, frugter og blomsterekstrakter. Der er desuden et mindre fitness center og to tennisbaner.
The Chedi er primært møntet på voksne og par, og der er derfor områder på hotellet, hvor børn ikke må færdes, bl.a. i området omkring den smukke infinity-pool ved stranden.
Restauranter
Hotellets hovedrestaurant har fem åbne køkkener tilknyttet, så du kan se din egen mad blive tilberedt. Menukortet byder på internationalt cuisine af høj klasse med vægt på seafood, det asiatiske og arabiske køkken og ikke mindst med inspiration fra Middelhavsområdet. Og gerne på én gang, så alle omkring bordet får lige præcist det, de bedst kan lide.
Værelserne
Værelserne er stilrent indrettede med smukke, enkle møbler og rene linjer. Alle værelser har et separat badeværelse, aircondition, minibar, telefon, hårtørrer, satellit-tv og bankboks. Der er gratis minibar uden alkoholiske drikkevarer og snacks, som der skal betales for som hidtil. Børnerabat gives til børn fra 0 t. o. m. 11 år. Der kan indkvarteres to børn og to voksne pr. værelse i Chedi Club Suite-afdelingen. Der er områder i denne afdeling, hvor børnene ikke må færdes, herunder Club Loungen.
Beliggenhed
The Chedi ligger tæt på Muscat, og det tager kun ti minutter i bil, at nå til byens centrum ved havnepromenaden, hvor den gamle souk også befinder sig. Det er let at tage taxa i Muscat.
Vær venligst opmærksom på, at visum til Oman ikke er inkluderet i rejsen. Det koster ca. 55 USD pr. person, og der må ikke være israelske stempler i passet. Passet skal være gyldigt i 6 måneder udover opholdet.