Verdensvidundere og spændende vragdyk
Er du til eventyr og helt nye oplevelser, så rejs til Jordan - en af Atlantis Rejsers spritnye destinationer.
Kongeriget har alt, hvad den indre opdagelsesrejsende sulter efter.
I Jordan kan du få en af dit livs mest spektakulere oplevelser med en tur til den pink klippeby Petra - som du måske husker fra den legendariske eventyrfilm Indiana Jones og det sidste korstog. Den rosenrøde by blev hugget ud af klipperne for mere end 2000 år siden og er i dag fredet og et af verdens nye vidundere.
Tæt på Petra ligger endnu et eventyrligt scenarium, det fantastiske ørkenlandskab ved Wadi Rum. Landskabet er kendt fra kæmpesuccesen Lawrence of Arabia. Du oplever det smukke landskab bedst fra ladet af beduinernes pick-up trucks eller på en kamelsafari.
Vragdyk i Aqaba
Kun to timers kørsel fra Petra ligger havnebyen Aqaba. Her kan du få adrenalinen pumpet i gang ved at dykke i de uudforskede rev, som du i øvrigt har ganske for dig selv, i modsætning til mere populære dykkerdestinationer.
Et af Aqabas og Jordans mest populære dykkerspots er Cedar Pride, et 74 meter langt libanesisk fragtskib, som den jordanske kongefamilie, der er entusiastiske dykkere, sank i 1985, så de havde nogle spændende omgivelser at dykke i. Her kan du opleve eksotiske fisk som jomfrufisk, hestemakreller og barracudaer. Intimideret? Det behøver du ikke være - Cedar Pride er både for begyndere og erfarne.
Er du mere til naturlig dyk, har Aqabas også et smukt skrånende rev, Gorgonion, med masser af farverige koraller, hvor du typisk møder dragefisk, papegøjefisk og skildpadder.