Vejr & Temperatur
Sharm el Sheikh29°C

Royal Grand Sharm

Populært hotel med fantastisk koralrev og mulighed for all-inclusive


Royal Grand Sharm Hotel har en ekslusiv placering med egen strand og smuk udsigt over Rødehavet

Royal Grand Sharm Hotel er et populært og hyggeligt 1. klasses All-Inclusive-hotel i grønne omgivelser med en afslappet atmosfære og god service. Hotellet har en rigtig dejlig placering i første række ved vandet med egen strand på Hadaba-plateauet med en flot udsigt over Rødehavet. Hotellet ligger desuden i gå-afstand til et af Sharms mest populære shopping- og spiseområder Il Mercato.

 

Stranden
Hotellet har en af de fineste koralstrande i Sharm, og her skal du blot gå i vandet fra hotellets egen badebro for at befinde dig midt i en imponerende vrimmel af farvestrålende og eksotiske fisk og mangfoldige koralrev. Husk dog, at det kun er tilladt at gå i vandet fra badebroen, da man ønsker at beskytte koralrevene helt tæt på kysten.

 

Hotellet

På området findes både en stor og en lille swimmingpool, hvoraf den ene opvarmes om vinteren. Der er desuden en børnepool, og for børn fra 4-9 år er der en gratis miniklub, der har åbent i fire timer om dagen. Der er også underholdning for børn og voksne om aftenen.
Hotellet har mange aktivitetstilbud, bl.a. tennis, minigolf, bordtennis, billard mm. Der er desuden fitness center.Nogle af aktiviteterne kan kræve tidsbestilling, ligesom der kan være betaling for leje af eventuelt udstyr. Spørg på hotellet ved ankomst. Bankautomat og kiosk i receptionen.

 

Værelserne
Alle hotellets 292 dobbeltværelser har balkon eller terrasse og er udstyret med aircondition, badeværelser med bruser, telefon, satellit-tv, minibar, bankboks og hårtørrer. Standardværelserne er pæne og rummelige med plads til 2 voksne med 2 børn. (alder: 2 til og med 13 år ). Værelser med havudsigt kan købes mod et tillæg.

 

Restauranter
Royal Grand Sharm er et All Inclusive - hotel og du kan derfor ikke spise a'la carte.

All Inclusive-pakken indeholder: Helpension, sodavand/vand og lokale alkoholiske drikke i glas og snacks samt alm. kaffe/te. Drikkevarer serveres altid skænket op og kun en ad gangen.
Det kan være forskelligt, hvor maden skal indtages, og hvor der fx serveres snacks.

Beliggenhed
Hadabaplateauet ca. ni km. syd for Naama Bay. Der er gratis shuttlebus hertil. Se de aktuelle tider i receptionen. Bussen kører efter først-til-mølle princippet.

ROYAL GRAND SHARM
  • Et af vore mest populære hoteller
  • Godt all-inclusive program
  • Godt koralrev til snorkling
  • Gåafstand til butikker og restauranter
All inclusive Royal Grand Sharm

Følgende er en del af All inclusive-konceptet:

  • Is
  • Adgang til fitness-center

 Bestiller du All inclusive, modtager du et detaljeret All inclusive-program inden afrejse. 

 

Atlantis Rejser tager forbehold for ændringer.

Hoteller i Sharm el Sheikh