Et charmerende kaos -
Cairo er med sine ca. 16,5 millioner indbyggere verdens næststørste by. Byen har sin helt egen charme og nogle unikke seværdigheder. Den egyptiske hovedstad kan opleves på 1- eller 2 dagsudflugter med bus eller fly fra de fleste af vores af vores destinationer i Egypten. Vil du gerne have god tid til at se det hele, anbefaler vi vores Keops- og Kefren-rundrejser, hvor man kombinerer en uges Nilkrydstogt med flere dages ophold i Cairo.
Oplev et af oldtidens syv vidundere - pyramiderne i Cairo I Cairo ligger det eneste af oldtidens syv vidundere, der står endnu – pyramiderne i Giza opført af faraonerne Keops, Kefren og Mykerinos.
Egypten har omkring 100 pyramider, den ældste er Zosers trinpyramide i Sakkara. I samme område finder man også adelsmandsgravene samt ruinerne af den gamle hovedstad Memphis med gigantstatuen af Ramses d. II.
Se en forsmag på pyramiderne i Cairo.
Barnekongens guldskat Det Egyptiske Museum er også et absolut must på dit besøg i Cairo. Museet rummer barnekongen Tutankhamons fantastiske gravsamling. Den berømte dødsmaske, mumiekisten i massivt guld, de mange smykker og amuletter, tronstolen, ja selv Tutankhamons senge, stridsvogne og våben var beklædt med guld. Museet rummer også de berømte kongemumier, balsamerede dyr, værktøj, statuer og meget mere.
Storslået arkitektur I det gamle Cairo ligger smukke moskeer, koranskoler, paladser og ikke mindst Citadellet, der blev opført for at forsvare Cairo mod korsridderne. Den enorme Khan el Khalili-basar er et shoppingparadis, hvor man prutter om prisen på alt fra mavedanserindekostumer over guld og sølv til krydderier og bomuldsstoffer.
Mange muligheder Cairo kan opleves på en enkelt dag fra Luxor, Hurgahada eller Sharm el Sheikh, eller man kan deltage i en af vores rundrejser, hvis man gerne vil have det hele med. Se aktuelt udflugtsprogram til Cairo under henholdsvis Luxor, Sharm el Sheikh, Hurghada og rundrejser.