Af Louise Alkjær

Vores billede af beduinerne er romantisk. Vi ser beduinerne for os, som mennesker, der lever i fuldendt pagt med den barske og smukke natur og med enkle og simple behov. Billedet af den stolte beduin, der med sine kameler, jagtfalke og geder vandrer over uvejsomme bjerge og gennem øde ørkener er i dag afløst af en mere moderne virkelighed.

Beduiner i det 21. århundrede
De fleste beduiner er for længst holdt op med at vandre. De er blevet bofaste og arbejder i stedet i turistindustrien – hvis de da ikke er blevet kongelige, som det for eksempel er tilfældet i De Forenede Arabiske Emirater. Beduinernes kameler og blik på solen er afløst af firhjulstrækkere, mobiltelefoner og parabolantenner. De traditionelle sorte gedehårstelte er næsten helt forsvundet ud af brug og i Emiraterne er de nuværende styrtende rige kongelige familier ud af ældgamle beduinslægter. Familie- og stammefølelsen har dog ikke ændret sig, og sammen med begreber som frihed, gæstfrihed, ære og mod står disse følelser stadig som det stærkeste og mest centrale i beduinernes kultur. Men det frie liv under ørkenens stjerner er nu blevet en fritidsbeskæftigelse for mange beduiner.

Nomader standset af statsdannelser og landegrænser
Ordet beduin er en fællesbetegnelse for de arabiske nomadestammer, der levede i Nordafrika, Syrien, Jordan, Irak og på Den arabiske Halvø. Allerede i tiden umiddelbart efter 1. verdenskrig, begyndte de forskellige lande at kontrollere beduinerne og deres vandringer. Intet statsapparat var interesserede i at have store grupper af mennesker til at krydse frem og tilbage over landegrænserne, og især var man ikke interesserede i beduinernes plyndringstogter mod bl.a. andre stammer. Beduinerne blev bofaste, begyndte at dyrke jorden, handle med varer og tage arbejde rundt omkring.

Frivillig tvang
De økonomiske fordele ved et mere eller mindre fast job var til at tage og føle på med det samme for de nu bosatte beduiner. Men det var langt fra alle, der lige begejstrede og under mere eller mindre frivillig tvang lod sig bosætte der, hvor myndighederne fandt det passende. Mange af bl.a. Sinais beduiner lever i dag lige omkring fattigdomsgrænsen. For dem betyder turismen alt, og selvom enkelte skeptikere ikke mener, at der er noget autentisk ved beduiner, der er bofaste, er de nu lige så ”ægte” som de få beduiner, der stadig vandrer.

Stammens familieliv
Selv efter at de fleste beduiner er blevet bofaste, betyder familien, klanen og stammen stadig alt for den enkelte beduin – i nævnte rækkefølge. Det er sådan set ligegyldigt om man tilhører en fattig bjergstamme i Sinai, bor i huler i Tunesien eller om man er af kongelig slægt i Emiraterne. Ægteskaber indgås ofte mellem fætre og kusiner, og selvom deciderede tvangsægteskaber forekommer, er det ikke er almindeligt længere i alle stammer. Beduinkvinder har i teorien ret til at vælge deres egen mand, men i praksis er der så mange forhold, der skal tages hensyn til når en beduin indgår ægteskab, at familien under alle omstændigheder er med på sidelinjen. På den måde sikrer man sig, at mandens familie og ikke mindst hans økonomiske formåen står mål med det, kvindens familie ønsker.

Æresbegreberne
Beduinernes æresbegreber er stærke og har ældgamle rødder. Overordnet set handler det om at stammelederen og, længere nede i hierarkiet, familiens patriark, kan kontrollere stammens og familiens medlemmer. Noget nær det værste, der kan ske, er, hvis en beduin kaster skam over sin familie eller stamme ved eksempelvis ikke at kunne opføre sig ordentligt. Skammen vil klæbe til familien og stammen i årevis. Selvom beduinernes gamle territoriegrænser principielt set er udviskede i dag, respekterer man stadig hinandens områder, og spørger om lov, hvis man skal krydse ind over en anden stammes grænser.

Kongelige beduiner
I De Forenede Arabiske Emirater stammer de kongelige familier fra forskellige beduinstammer. Det gør i virkeligheden alle indfødte emiratier, og man værner om den særlige emiratiske kultur, der grundlæggende er en beduinkultur. Myndighederne udbetaler bl.a. kontante præmier til unge emiratier, der gifter sig og stifter familie med en anden emirati. Kun knapt 15% af befolkningen i Emiraterne er lokale, resten er gæstearbejdere fra fattige lande i Asien.

Beduinerne på stranden
Det er også beduiner, der bestyrer de mange strandlejre, som befinder sig på Sinaihalvøens kyst. De tilhører stammerne Tarabin og Muezina, der i dag bl.a. er bofaste i hver sin del af byen Nuweiba, knapt 200 km fra Sharm el Sheikh. Strandlejrene, der strækker sig fra Nuweiba op langs kysten til Taba, er knapt så primitive som de var for bare nogle få årtier siden, og de fleste af dem har både rindende vand og elektricitet. De oprindelige bambushytter som backpackere og hippier fra hele verden boede i, er i dag afløst af lidt mere slidstærke beton-hytter, men stemningen af at være langt væk fra verdens stress og jag er endnu intakt i beduinernes strandlejre.