FORSIDE REJSEMÅL HOTELLER LAST MINUTE MIN REJSE OM OS VIDEO KATALOGER SPØRGSMÅL?
  

 Book din rejse her
Afrejse dato
Afrejse fra
Rejsemål
Varighed
Voksne Børn 0-16 år

 
 
  


      Land


    Hvor ligger hotellet?




  • Destination

De bedste restauranter i Naama Bay


NaamaBayRestauranter

Uden mad og drikke...
... De bedste restauranter i Naama Bay
Hvad enten du er til store steaks, halve hummere, små stykker supersushi eller masser af mezze, kan du finde det på restauranterne i eller omkring Naama Bay. Prisniveauet er som herhjemme eller lavere. Her er vores bud på en rigtig god kulinarisk oplevelse – alt efter hvad du har lyst til på dagen.

Abou el Sid – egyptisk køkken
Gå efter at spise dig mæt i lækre, egyptiske mezze og spring hovedretterne over denne aften. På Abou el Sid sidder man på første sal – enten ude eller inde – og kan følge med i det pulserende ferieliv nede på gaden. Spis masser af tamiya (falaffel), babaghanough (moset, grillet aubergine), fyldte vinblade, tahina (sesamdip) og meget andet.
Du finder Abou el Sid på førstesalen over Hard Rock Cafe i Naama Bay.
 
Little Buddha – sushi og asiatisk fusionskøkken
Her kan du sidde i cool og elegante omgivelser og spise lækker, frisk sushi, mens loungemusikken spiller dæmpet i baggrunden, og den lette duft af røgelse blander sig med duftene fra køkkenet. Her serveres nemlig også et spændende asiatisk fusionskøkken, hvor du både kan få kalvekoteletter med bambusskud, citronkylling, grillet laks med kokos og meget andet.
Little Buddha ligger ved Tropitel, hvor de to gågader møder hinanden.

Tandoori – stærkt indisk køkken
Sydende og hotte indiske curries tilberedt i åbent køkken under åben himmel, nybagte naan-brød, knasende chutney og iskolde lassi. Menukortet på Tandoori er stort og typisk indisk. Her er ofte pakket med mennesker til langt ud på aftenen, og bordreservation kan være nødvendig.
For at komme til Tandoori skal du gennem receptionen på Camel Hotel, der ligger midt på gågaden.

Dananeer – steaks og seafood
Dananeer er med rette en af Naama Bays mest populære restauranter. Her kan hele familien finde noget, de hver især kan lide. Der er også egyptiske retter på menuen, men stedet er mest kendt for de gode, saftige bøffer serveret med lækker sovs og pommes frites. Tempoet er højt, og der er altid mange mennesker på Dananeer, hvor man også serverer halve hummere, rejecocktails mm.
Du finder Dananeer for enden af gågaden ved den ”gamle” basar.

La Fleur og restauranterne på Jolie Ville – fransk med mere
Jolie Ville Resort & Casino-hotellet i Naama Bay har flere rigtigt gode restauranter, og gæster, der ikke bor på hotellet, kan sagtens spise med. På La Fleur serveres lidt finere fransk cuisine, og på Zigolini er det italiensk ditto. Nede på stranden er der BBQ-buffet med masser af stegte og grillede specialiteter. Her spiser man under åben himmel, når vejret er til det. Bagefter kan man slå mave ved at spadsere lidt op og ned ad den dejlige strandpromenade, der ligger lige ved hotellet og restauranterne.
Du finder restauranterne på hotellet Jolie Ville Resort & Casino i Naama Bay. 

Find vores bud på fem favoritter på Det Egyptiske Museum i Cairo ved at klikke her.

God fornøjelse.
Atlantis Rejser

 


Atlantis Rejser | Frederiksberg Alle 44 | 1820 Frederiksberg C | Tlf: 7022 4840 | Fax 3321 4843 | mail@atlantisrejser.dk
Atlantis Rejser er tilsluttet Rejsegarantifonden og er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening samt Foreningen af Rejsearrangører i Danmark.
      Abonnér på Last Minute-tilbud fra Atlantis Rejser.
Afbudsrejse Egypten | Sharm el Sheikh | Billige rejser Egypten | All Inclusive tilbud | Dubai
Sitemap | Opret Bruger | Bruger Login | Agent Login